60dage.dk

Samtykkeerklæring for deltagelse i 60dage.dk

Velkommen til 60dage.dk. 60dage.dk er udarbejdet af 60dage.dk IVS i samarbejde med 7peaks Global ApS. Du skal læse og acceptere denne samtykkeerklæring, før du opretter dig som deltager i 60dage.dk.

Din brug af denne tjeneste forudsætter, at du accepterer en række regler og brugerbetingelser, som vi redegør for herunder. Hvis du skulle finde noget i disse betingelser, som du ikke kan acceptere, skal du forlade sitet ved at lukke din browser. Hvis du vælger at forlade sitet, vil du ikke blive oprettet som deltager i 60dage.dk kampagnen.

Ved accept af disse brugerbetingelser og retningslinjer for behandling af persondata erklærer du, at 60dage.dk IVS i overensstemmelse med gældende lovgivning må behandle og opbevare dels en række persondata, som indtastes ved tilmelding, dels de sundhedsdata, som indberettes i forbindelse med sundhedstjekket samt evt. andre data, som du måtte afgive under 60dage.dk kampagnen. Du kan læse vore retningslinjer og samtykkeerklæringen herunder. Når du har læst det, skal du acceptere samtykkeerklæringen for at kunne oprette din 60dage.dk profil.

Samtykkeerkæring og fortrolighed - Persondatapolitik

60dage.dk IVS ønsker at beskytte dit privatliv mest muligt og har derfor fastsat nogle retningslinjer for behandling af dine persondata, som du skal acceptere, inden du tager 60dage.dk i brug.

Hvilke Persondata indsamles?

Når du tilmelder dig og benytter 60dage.dk-app’en, sker der en registrering af navn, e-mail, alder, køn, arbejdsform, en række spørgsmål om aktuel livsstil (digitalt sundhedstjek), daglig rapportering af kost, motion, søvn og mentale vaner i form af pointindsamling (herefter tilsammen benævnt ”Persondata”), som du angiver, i en lukket database hos 60dage.dk IVS. Disse Persondata gemmes fra det øjeblik, du melder dig ind. Vi forbeholder os ret til at kontakte dig (via mobil-notifikationer og e-mail) i forbindelse med din deltagelse i 60dage.dk.

Formålet med at indsamle Persondata

Alle deltageres Persondata indgår på overordnet aggregeret (opsamlet) og anonymt niveau i statistik, tendensvurderinger og som baggrund for udarbejdelsen af en del af den motiverende kommunikation via nyhedsbreve, publicering af fagligt indhold og push notifikationer under kampagnen.

Disse samlede Persondata anonymiseres, aggregeres og benyttes i 60dage.dk IVS alene med det formål, at holde flest mulige deltagere motiveret og for at kunne igangsætte yderligere relevante kampagner og aktiviteter, som kan hjælpe til at forebygge og behandle deltagernes wellbeing og basale Life skills. Dine Persondata vil i de tilfælde være anonymiseret.

Denne kampagne anvender den teknologi, der kaldes "cookies", der kan gemme dine login-oplysninger og andre data fra gang til gang, du besøger os. En cookie er en lille fil, som vi lægger på din computer. Dine oplysninger lagres i et sikret datamiljø beliggende i Danmark.

Du kan altid afvise eller slette eksisterende cookies ved at ændre indstillingerne i din browser. Se vejledning her: mineCookies.org/cookiehandtering/

Du skal være opmærksom på, at hvis du afviser cookies, er der visse funktioner og services i vores kampagne som du ikke kan bruge.

Al direkte kommunikation mellem dig og 60dage.dk’s supportpersonale og eksperter inden for emnerne kost, motion, trivsel og kampagnefunktionalitet lagres elektronisk, og supportpersonale og eksperter er alle underlagt tavshedspligt.

Det juridiske grundlag for at indsamle Persondata

Indsamling og behandling af dine Persondata sker på baggrund af dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens (EU Regulation 2016/679, ”GDPR”) artikel 6, stk. 1, litra a.

Dine Persondata kan herudover alene opbevares og behandles til andre formål, når dette er nødvendigt for at overholde juridiske forpligtelser (fx overførsel til domstole eller anklagemyndighed), hvis du har accepteret behandlingen, eller hvis behandlingen på anden måde er lovlig i henhold til gældende ret. Hvis vi behandler dine Persondata til et sådant andet formål, vil vi give dig yderligere oplysninger herom.

Den dataansvarlige og modtagere af Persondata

60dage.dk IVS, Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby, Danmark, e-mail: gdpr@60dage.dk er dataansvarlig og er ansvarlig for datasikkerhed vedrørende de indsamlede Persondata i overensstemmelse med det nedenfor anførte formål.

60dage.dk IVS benytter en række samarbejdspartnere, som er databehandlere i overensstemmelse med det anførte formål. 60dage.dk IVS har indgået databehandleraftaler med sine databehandlere, som sikrer beskyttelsen af dine Persondata i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Se komplet liste over 60dage.dk IVS databehandlere under bilag 1 - Databehandlere

Med særlig tilladelse og hvis det er påkrævet ved lov, kan andre gives adgang til dine Persondata (fx offentlige myndigheder, domstole og andre offentlige instanser samt eksterne rådgivere og lignende).

Opbevaring af Persondata

60dage.dk IVS opbevarer dine oplysninger og dine Persondata helt fortroligt og ved sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende lovgivning. 60dage.dk IVS videregiver IKKE dine Persondata eller andre oplysninger til anden udenforstående tredjepart uden, at du udtrykkeligt har givet tilladelse til det. Dine Persondata opbevares, indtil du ikke længere er registreret som deltager i 60dage.dk. Efter ophørt samarbejde slettes eller anonymiseres dine Persondata.

Dine rettigheder

Du kan til hver en tid kontakte 60dage.dk IVS via e-mail på gdpr@60dage.dk og få adgang til, få slettet eller få udleveret alle de Persondata, vi har registreret om dig og din deltagelse i 60dage.dk.

Klage

Ønsker du at klage over vores behandling af dine Persondata, kan det ske til Datatilsynet, Borgergade 28, 1300 København K, tlf.: 33 19 32 00 eller via e-mail: dt@datatilsynet.dk

Betaling

Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort, Visa, MasterCard, Maestro, VisaElectron, JCB samt American Express.

Betaling skal finde sted ved onlinebetaling. Din betaling hæves fra dit betalingskort når din profil er oprettet.

Fortrydelsesret

I henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Specielle vilkår for deltagelse i 60dage.dk

Ikke en erstatning for lægelig rådgivning

Oplysningerne du har til rådighed under 60dage.dk er af general karakter og skal ikke anvendes som erstatning for rådgivning, undersøgelse eller behandling af en autoriseret læge. Indholdet må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Det er derfor af afgørende betydning, at du konsulterer en læge, hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit eller pårørendes helbred. 

Ansvarsfraskrivelse

Hverken 60dage.dk IVS eller selskabets ansatte, vores forfattere, vores samarbejdspartnere eller andre bidragydere til generelt materiale under kampagnen kan direkte eller indirekte gøres ansvarlige for eventuelle konsekvenser af anvendelsen af generelle oplysninger og informationer.

Rettigheder til materiale på 60dage.dk

Alle rettigheder til indhold på sitet tilhører 60dage.dk IVS eller vore partnere og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller gengives uden skriftlig tilladelse.

Det er dog tilladt at printe materialet ud til egen ikke-forretningsmæssig brug, såfremt du ikke redigerer i materialet, ligesom du samtidig skal printe disse brugerbetingelser og vedhæfte dem, så der ikke er tvivl om betingelserne for brug af materialet over for alle, der måtte komme i berøring med det.

Etiske regler

60dage.dk IVS forbeholder sig ret til at fjerne materiale, der anses for at være upassende, stødende, fornærmende, injurierende, kvaksalverisk, indeholder reklame, udokumenteret, ulovligt, eller som på anden måde efter vores opfattelse strider mod god moral og etik. Tilsvarende forbeholder 60dage.dk IVS sig ret til at lukke/afvise adgangen for brugere, som ikke opfylder disse krav.

Ændringer af disse betingelser

60dage.dk IVS kan til enhver tid ændre i disse betingelser. Sker det, vil det kunne ses på denne side på websitet. Dine data er kun omfattet af og kan kun bruges i overensstemmelse med betingelserne, som de var udformet på det tidspunkt, hvor du accepterede betingelserne.

Kommercielle partnere

Dine Persondata, i form af Kontaktinformation og Købshistorik, deles med vores kommercielle partnere. Dette gør vi for at optimere vores kampagne og sikre os, at du bliver præsenteret for det indhold, som vi vurderer, er mest relevant for dig og for at kunne give dig de bedste resultater med 60dage.dk.

Få en fuldstændig liste over vores partnere i bilag 2 – Kommercielle partnere.

Supportkontakt

Opleves der problemer med funktionerne i 60dage.dk, kan henvendelse ske til support@60dage.dk.


Bilag 1 - Databehandlere

7peaks Global ApS

Adresse: Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark

Beskrivelse: 7peaks står for den daglige projektledelse af kampagnen samt tilhørende support.

Apple

Adresse: 1 Infinite Loop, Cupertino, CA 95014, USA

Beskrivelse: app-lanceringsplatform via Appstore.

Cloudflare

Adresse: 101 Townsend Street – San Francisco, CA 94107, USA

Beskrivelse: Cloudflare’s service benyttes til applikationssikkerhed ifm. firewall og kryptering.

Dropbox

Adresse: 333 Brannan Street, San Francisco, CA 94107, USA

Beskrivelse: Deling af kampagnemateriale mellem personer tilknyttet kampagnesekretariatet.

Facebook

Adresse: 1 Hacker Way, Menlo Park, CA 94025, USA

Beskrivelse: Udveksling af data ved profiloprettelse via facebook samt analyse af besøgsdata.

Google Suite/Analytics

Adresse: 1600 Amphitheatre Parkway Mountain View, CA 94043, USA

Beskrivelse: Analyticplatform til besøgsstatistik samt app-lanceringsplatform via Google Play.

Mailchimp

Adresse: 1526 DeKalb Ave NE, Atlanta, GA 30307, USA

Beskrivelse: Platform til distribution af nyhedsbreve.

Microsoft

Adresse: One Microsoft Way Redmond, WA 98052, USA

Beskrivelse: Dokument og mailudveksling for den korrespondance der ikke går via support.

One Signal

Adresse: 2194 Esperanca Ave, Santa Clara, CA 95054, USA

Beskrivelse: Håndtering af kommunikation mellem platform og deltagernes smartphone.

Slack

Adresse: 155 5th Street, 6th Floor – San Francisco, CA 94103, USA

Beskrivelse: Dialogplatform for kampagnesekretariat og eksperter.

Stripe

Adresse: 185 Berry Street, San Francisco, CA 94107, USA

Beskrivelse: Håndtering af betalinger der ikke går via appstore/google play.

XDC Gruppen

Adresse: Tigervej 27, 4600 Køge, Danmark

Beskrivelse: Dansk IT hostingcenter hvor alle data lagres. ISAE3402 revideret.


Bilag 2 - Kommercielle partnere

7peaks Global ApS

Select Sport Danmark A/S

Garmin Danmark A/S

Nestlé Danmark A/S

SIXT Danmark A/S